Danske Streamere har fået to nye funktioner, der skal gøre det nemmere for både streamere og seere at få værdi ud af platformen.
For seere:
Først og fremmest er der nu tilføjet online-status på streamerprofiler. Det betyder, at besøgende lettere kan se, om en streamer er aktiv, nyligt har været online, eller endnu ikke er registreret online af systemet
Funktionen giver et bedre overblik og gør det nemmere at opdage aktive danske streamere.
En lille prik giver et hurtigt overblik over, om den tilmeldte streamer har været aktiv for nylig.
For streamere:
Samtidig introduceres et nyt indsamlingsoverlay til streamere. Overlayet kan bruges i OBS og giver streameren mulighed for at vise en indsamlingsbar direkte på sin stream.
Streameren kan oprette en indsamling, vælge design, sætte målbeløb og vise donationer live på skærmen.
Du kan se funktionen, vælge mellem fire forskellige versioner, og teste dem uden at være online.
Overlayet kan reagere på Twitch-chatten, så godkendte brugere kan tilføje bidrag med simple chatkommandoer.
Det gør funktionen oplagt til velgørenhedsstreams, fælles projekter, events og andre indsamlinger, hvor seerne skal kunne følge med i udviklingen direkte på streamen.
Desuden er det muligt at downloade csv fil med en samlet oversigt over indsamlingens bidragsydere.
“Vi bygger Danske Streamere med fokus på de ting, streamere faktisk kan bruge. Online-status gør profilerne mere levende, og overlayet giver streamere et konkret værktøj, de kan tage direkte med ind i deres stream”
Formålet med de nye funktioner er at gøre Danske Streamere til mere end blot en oversigt.
Sitet skal være et praktisk værktøj for danske streamere og et levende samlingspunkt for seere, der gerne vil finde dansk indhold.
De nye funktioner er en del af den løbende udvikling af platformen, hvor målet er at samle, synliggøre og styrke det danske streamingmiljø.
Kort fortalt
Sådan bruges overlayet
- 1: Log ind under streamer
- 2: Åben Indsamlingsoverlay
- 3: Navngiv din indsamling
- 4: Opsæt dit mål
- 5a: Udfyld godkendte brugere med de navne der må bruge funktionen
- 5b: Ønsker du at bruge egne takkesætninger kan de indsættes i alert-sætninger
- 6: Tænd for overlayet, og tweak indstillinger til dine ønsker. Du kan vælge mellem fire forskellige udgaver i OBS, og time visninger efter dit eget valg.
- 7: Kopier linket og indsæt en browser i OBS 1920 * 1080
- 8: Tænd eventuel for test, hvis du ønsker at se overlayet i funktion
- 9: Overlay skal stå tændt, for at det bliver vist, når du er online og læs chatbeskeder skal være slukket.
- Bemærk: Som streamer skal du altid undersøge gældende lovgivning for indsamlinger, vilkår for betalingsløsninger m.v

